Editing Openai/68567c4d-f644-800f-8108-0378c1d6d308 (section)

==== Titel: Hun kravlede for at gøre rent – men systemet så kun skranken ====

Af Bitten Vivi Jensen, ergoterapeut og tidligere visitator i Frederiksberg Kommune

Forestil dig at være så nedslidt, at du må kravle rundt på alle fire for at gøre rent. Du halter af smerter, er afhængig af stærk smertestillende medicin og har behov for hjælp til både personlige og praktiske opgaver. Du arbejder – og sover. Intet andet.

Som ergoterapeut kan jeg sige det klart: denne kvinde var reelt krøbling. Alligevel blev hun afvist af seniorpensionssystemet.

Kommunen havde på forhånd forberedt et afslag og sendt en underbelyst sag videre, hvor det tunge hovedrengøringsarbejde stort set var udeladt – mens nogle få timers lettere receptionistarbejde blev fremhævet. ATP fulgte op med et afslag på et lempfældigt og ufuldstændigt grundlag.

Borgeren fik ikke lov at beskrive sin reelle arbejdssituation. ATP’s sundhedskoordinator, der aldrig har mødt hende, afviste hendes egen beskrivelse og lægens dokumentation med henvisning til, at “behandlingsmuligheder ikke var udtømte.” Det vides ikke, om koordinatoren overhovedet havde fået hele dokumentationen.

Den ledende overlæge for sundhedskoordinatorerne har oplyst mig, at kommunen bestemmer, hvilke oplysninger der sendes til ATP, og at kommunen skriver referatet, som borgeren ikke må se eller godkende.

Det er en alvorlig konstruktion, som forhindrer gennemsigtighed og retsbeskyttelse.

Sagen bør vække opsigt – ikke kun som en personlig tragedie, men som et eksempel på et system, der ikke længere sætter borgerens retssikkerhed først. Kommunen og ATP levede i praksis op til regeringens ønske om færre seniorpensioner, og det skete ved at svække sagens grundlag – ikke ved at vurdere den loyalt og fagligt.

Systemet virker – men ikke for borgeren.